Danmark
En ny utrolig historie fra den forrykte, menneskefjendsk statsborgerskabs-djungle
10.05.2020
Jeg vil gerne forære Mattias Tesfaye en bog
![[object Object]](https://jyllands-posten.dk/pictures/image/12127100/ibqnej/ALTERNATES/h-5_3/weekendpanelet-1005-20)
“Forfatteren Annette Herzog fortæller i ”Hjertestorm/Stormhjerte” om 13-14-årige i lyst og nød med alle de indre eksplosioner, som man kalder for pubertet. Jeg er kommet et halvt århundrede længere hen i livet og tilhører ikke målgruppen. Men denne grafiske ungdomsroman, skrevet i et krystalklart smukt sprog, fik selv mit hjerte til at banke hurtigere.
Samme virkning havde det brev, hvori Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor i januar i år meddeler Annette Herzog, som i sine 29 år i landet har skrevet 39 børne- og ungdomsbøger på dansk: ”Du kan ikke blive dansk statsborger nu”. Med den begrundelse, at ansøgeren ikke opfylder ”de gældende krav om dokumentation for danskkundskaber”. Read the rest of this entry »
I Jyllands-Posten: Frederiksens DF-doping virker ikke mere.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Frederiksen bør meget hurtigt forklare vælgerne, hvordan hun vil klare sig uden DF-doping
![[object Object]](https://jyllands-posten.dk/pictures/image/11400275/iz6w3s/ALTERNATES/h-5_3/title-mangler)
Den venskabelige tv-”duel” mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen i søndags kunne ikke hele tiden fastholde min opmærksomhed. Jeg zappede af og til over til nyhederne på mit eget modersmål. Her rullede hele tiden nyt ind fra Wien om skandale-videoen med den østrigske vicekansler, Heinz-Christian Strache. Lige inden deres sidste valg i 2017 sidder han gennnemsvedt og beruset på Ibiza og vil indgå gangsteraftaler med en ung, formodet stenrig kvinde fra Rusland; han er parat til at sælge halvdelen af sit land inklusive pressefriheden for egen vindings skyld. Men jeg undrede mig over, at Lars Løkke blev ved at være i billedet, selv om jeg havde zappet væk fra ham. Og da ”Tagesschau” (en gammeldags nyhedsudsendelse uden råbende studieværter) viste billeder fra et EU-valgmøde i Milano med ultranationalisterne Salvini, Le Pen, Wilders og Jörg Meuthen fra Alternative für Deutschland, stod Mette Frederiksen ved deres side. Read the rest of this entry »
Er havnet som satirestof i Ekstra Bladet som “modig tysker” og skal “ekspederes ud af landet”
20.maj 2019 
MODIG TYSKER
- maj 2019 Ekstra Bladet
Thomas Borchert, tysk korrespondent i Danmark, har ikke høje tanker om Mette Frederiksen. Han skriver i Jyllands-Posten: ‘ Hun har taget sit eget parti i ed på et parløb med DF om den stramme udlændingepolitik.
Den, som med moral og anstand nægter at løbe med i det endeløse væddeløb mod det næste overskriftsudløsende forbud mod et eller andet med islam, kommer i gabestokken og bliver straffet.’ At skrive sådan om Danmarks kommende statsminister viser, at den tyske journalist er en modig mand.
Men mon ikke at makkerparret Mette og Tulle får strikket en lov sammen efter valget, som ekspederer samfundsnedbrydende kræfter som Borchert ud af landet? Vi tror det.
Om Mette Frederiksens forhold til DF: “Spøjst, at barnet, som sagde sandheden, i mellemtiden selv er blevet kejseren uden klæder.”
16.5.2019
Kommentar som “Valgobservatør”
“Meget tyder på, at vælgerne også fravælger den regeringsmodel, Frederiksen lægger op til. Hun skal nok blive den næste regeringsleder, men i en lige så svækket position som den nuværende. For DF får kraftig tilbagegang, og de partnere i rød blok, som hun har skubbet fra sig, får en kraftig fremgang. Det minder mig som sagt om H. C. Andersens eventyr. Barnet, som siger sandheden om kejserens nye klæder, er den unge Mette Frederiksen. I 2001 advarede hun nemlig mod sit partis tilnærmelser til de fremmedfjendske populister: »Hver gang vi træder et skridt til højre, er der andre, der tager to. Vi kan ikke vinde slagsmålet.« Spøjst, at barnet, som sagde sandheden, i mellemtiden selv er blevet kejseren uden klæder.”
Dansk rekord i Sverige-bashing
Et ultrakort læserbrev i Politiken, 30.9.2018:
Thomas Borchert, København:
Man følger med beundring de stadig nye rekorder i mediesporten Sverige-bashing. Kronikøren Marianne Stridsen konkluderer (25.9.), at en ’Robbespierre med knytblusa’ i skikkelse af Svenska Akademiets afgåede sekretær Sara Danius har ’taget magten’ ved at hænge uskyldige mennesker ud ’for de frygteligste ting’. Ingen af dem skulle foreløbig være ’blevet retslig dømt for noget som helst’.
I samme udgave af avisen fortælles, at nøglefiguren i #MeToo-konflikten omkring Akademiet er fængslet frem til domsafsigelsen. Hans forsvarer forventer en fældende dom for voldtægt. Kedelige fakta.
Så er det mere underholdende at læse om Danius som ’puritansk surmulende’, den ’gale kvinde’. Tillykke, Politiken, som vært for ny rekord i Sverige-bashing.
Kronik i Jyllands-Posten: Kære danskere, hvornår stopper i tvangshåndtryk og alle de andre tosserier af jeres politikere?
Er I da blevet vanvittige?
Hvem ved sine fulde fem ville tro mig, hvis jeg i den tyske avis skrev om alle disse vanvittige forslag fra de danske politikere. Det lyder bare for tosset.
Kære danskere,
Som gæst i jeres land vil jeg nødig være uhøflig. Til mine landsmænd syd for grænsen har jeg da også skrevet en ”brugsanvisning til Danmark”, nemlig bogen ”Gebrauchsanweisung für Dänemark”, og den er fuld af lovprisninger. Efter 35 gode år som herboende udlænding erklærer jeg f.eks. i et kapitel om hovedstaden: »Jeg er sikker på at du, København, har hjulpet mig til et mildere og gladere livssyn, tusind tak for det.« Sætningen burde være adresseret til hele landet, for det føles sådan.
Alligevel, eller netop på denne baggrund, må jeg nu spørge jer: Er I da blevet vanvittige? Er jeres politikere gået fra sans og samling? Og hvor længe vil I finde jer i det? Jeg spørger samtidig mig selv, om jeg har brug for helt nye briller.
For at fastholde opmærksomheden må politikerne finde på det ene vanvittige kunstgreb efter det andet, stadig mere radikalt og tosset end det forgående. Read the rest of this entry »
Knud Lindholm Laus fremragende “Bare fordi at – sprog og forestillinger i udlændingedebatten”
Hvordan populister kaprer det danske sprog og “kommunikationspopulisme” truer demokratiet
Min gode ven Knud Lindholm Laus nye bog: „Bare fordi at – om sprog og forestillinger i udlændingedebatten“, har holdt min kære kone Ellen Astrid Holm vågen i to nætter. „Det er helt fantastisk, det her“, mumlede hun på sofaen, da hun læste, hvordan Knud veldokumenteret, i en blid tone og sproglig elegant fremlægger, hvordan permanent nedgørelse og stigmatisering af et mindretal med ord simpelthen øger sygdomsfrekvens. Han beskriver det for indvandrere. Ellen siger fra sin egen verden: „Det er jo netop min daglige oplevelse som læge på Lolland/Falster med folk der, som også jævnligt stemples som tabere. Han beskriver så godt, at det her ikke bare gælder for muslimer, men lige så meget for mennesker i fattige områder i Danmark som for stigmatiserede jøder og for kvinder, eller hvem det nu er, der bliver nedgjort med ord.“ Hvordan “kommunikationspopulismen” desuden undergraver fundamentet for vores demokrati (f.eks. retsvæsenet) får man også forklaret lysende klart, synes hun. Og meget mere.
Jeg var så spændt på Ellens mening om bogen, fordi jeg som testlæser for min ven var og er enormt fordomsfuld. Det har jeg været, på den positive måde, siden Knud i 2010 udgav den danske oversættelse af Victor Klemperers for mig (som tysker) skelsættende „LTI – Det Tredje Rigets sprog“. Med det berømte forgiftnings-citat: „Ord kan virke som bitte små doser arsenik. “
Her kommer så, hvad Ellen på denne solrige lørdag morgen ellers sagde om bogen:
”Jeg kommer til at bruge den om og om igen. Alt om sproglig udelukkelse og stigmatisering er så veldokumenteret og forklaret med masser af overbevisende eksempler og gode referencer. Man bliver udstyret med substans og viden til brug for næste gang, ens hjerte krymper sig, fordi det vælter ud af tv eller radioen med stadig mere negativt ladet sprog omkring indvandrere eller andre mindretal. Det er utroligt, hvad Knud ved og så meget materiale han har samlet. Jeg underviser jo en del. For alle, som gør det, er ‘Bare fordi at’ en skattekiste. ”
Thomas Borchert, Copenhagen 