I Jyllands-Posten: Frederiksens DF-doping virker ikke mere.

Posted on

Bildschirmfoto 2019-05-10 um 09.14.53

 

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Frederiksen bør meget hurtigt forklare vælgerne, hvordan hun vil klare sig uden DF-doping

Med en halvering af DF-stemmetallet kan man især forudse hårdt arbejde for Frederiksen som valgets vinder, hvis ikke hun vil lide samme skæbne som Tour de France-vinderen Bjarne Riis.
[object Object]
Nytter det noget ikke at tale om det forkerte partnervalg herhjemme?Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer
Valgobservatørerne

 

Den venskabelige tv-”duel” mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen i søndags kunne ikke hele tiden fastholde min opmærksomhed. Jeg zappede af og til over til nyhederne på mit eget modersmål. Her rullede hele tiden nyt ind fra Wien om skandale-videoen med den østrigske vicekansler, Heinz-Christian Strache. Lige inden deres sidste valg i 2017 sidder han gennnemsvedt og beruset på Ibiza og vil indgå gangsteraftaler med en ung, formodet stenrig kvinde fra Rusland; han er parat til at sælge halvdelen af sit land inklusive pressefriheden for egen vindings skyld. Men jeg undrede mig over, at Lars Løkke blev ved at være i billedet, selv om jeg havde zappet væk fra ham. Og da ”Tagesschau” (en gammeldags nyhedsudsendelse uden råbende studieværter) viste billeder fra et EU-valgmøde i Milano med ultranationalisterne Salvini, Le Pen, Wilders og Jörg Meuthen fra Alternative für Deutschland, stod Mette Frederiksen ved deres side.

Ordsproget på dansk og tysk er det samme: Vis mig dine venner, og jeg skal sige dig, hvem du er. Lars Løkke og hans udlændingeminister har sværmet for deres samarbejdspartnere i Østrig, siden Straches parti FPÖ kom i regering i 2016. Sammen med indenrigsminister Herbert Kickl fra FPÖ har Inger Støjberg i Wien præsenteret en fælles ”asylvision”. Han er en erklæret Putin-fan og har optrådt for de total formørkede højreradikale. Nu er han blevet fyret, fordi kansler Sebastian Kurz anser Støjbergs visionspartner for at være en sikkerhedsrisiko for landet.

Mette Frederiksen skærpede under duellen sin ed om, at hun vil videreføre den udlændingepolitik, som i to årtier er blevet dikteret af Dansk Folkeparti, og allerhelst i parløb med dette parti. Få timer tidligere stod Anders Vistisen, EP-kandidat fra DF, ved siden af Le Pen, Wilders og Salvini, på et podie i et regnvådt Milano. Vistisen hyldede Italiens indenrigsminister for at lede »en europæisk revolution«, som »rydder op efter Merkel, Juncker og Macron«. Salvini kvitterede ved at lovprise den danske udlændingepolitik. Vistisen sendte rosen videre til Frederiksen: »De danske socialdemokraters politik på migrationsområdet er jo hårdere end dem, jeg stod på scenen med i dag.« At de to spidskandidater i tv-studiet undlod at tale om alt det, kan man godt forstå. Det er ekstremt pinlige venner at have i udlandet. Dog hjælper egen tavshed ikke imod, at der er andre som hen over vildsvinehegnet kan lægge to og to sammen.

Og nytter det noget ikke at tale om det forkerte partnervalg herhjemme? Med en halvering af DF-stemmetallet kan man især forudse hårdt arbejde for Frederiksen som valgets vinder, hvis ikke hun vil lide samme skæbne som Tour de France-vinderen Bjarne Riis. Under tv-debatten med DF’s totale nedgang som tabutema dukkede filmen ”Tavshedens pris” om den denne dybt sunkne danske helt op i hukommelsen. Jeg havde også tiljublet ham i 1996. Riis havde simpelthen fortiet sin bloddoping for længe. Frederiksen må meget hurtigere indstille sig på, at DF-dopingen ikke virker mere. Skulle hun ikke skynde sig med at forklare vælgerne, hvordan hun vil klare sig uden? – Det spørger jeg mig selv om, mens jeg sidder her med de danske prognoser på skærmen og Wien og Milano i tankerne.

Valgobservatør: Thomas Borchert, (f. 1952) tysk korrespondent, bosat i København, på Falster og en smule i Berlin. Han skriver for Frankfurter Rundschau og er forfatter til en bog med titlen ”Gebrauchsanweisung für Dänemark”. Som observatør har han oplevet danske valgkampe siden 1984. Han er mest interesseret i, hvordan der kan blive plads til andre temaer end udlændingepolitik som klima, bolignød, social ulighed og bevarelsen af demokrati i et splittet Europa.

Del artiklen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s