Month: July 2022
Fritz Bauers viele Jahre in Kopenhagen verdienen Aufmerksamkeit und Anerkennung
Nazi-Jäger: Warum Kopenhagen eine Fritz-Bauer-Straße bekommen sollte
15.07.2022
Von: Finn Rowold, Michael Kuttner und Thomas Borchert
Der spätere Nazi-Jäger hat auch in seinen Jahren als Flüchtling in Dänemark unermüdlich für die Menschenrechte gekämpft. Diesen Einsatz gilt es zu würdigen. Ein Plädoyer von Finn Rowold, Michael Kuttner und Thomas Borchert
Fritz Bauer (1903-1968) hat als Hessens Generalstaatsanwalt gegen enorme Widerstände den ersten großen Auschwitz-Prozess in Frankfurt 1963 durchgesetzt. Seinen Hinweisen an den israelischen Geheimdienst Mossad war die Ergreifung des Holocaust-Organisators Adolf Eichmann in Argentinien zu verdanken. Bauers 13 höchst aktive Jahre als Flüchtling vor den Nazis in Dänemark und Schweden haben trotz der vielen, wenngleich auch viel zu späten Ehrungen für seine Lebensleistung im Dienst von Recht und Menschlichkeit bisher so gut wie keine Beachtung gefunden. Dem will eine neue Initiative für eine „Fritz-Bauer-Gade“ in Kopenhagen abhelfen. Den Antrag dazu, den die FR hier (leicht gekürzt und bearbeitet) abdruckt, haben die drei Autoren mit deutsch-dänischen Wurzeln jetzt bei der Kopenhagener Stadtverwaltung eingereicht. Die größte dänische Zeitung „Politiken“ hat ihn am 9. Juli veröffentlicht. Zu den Unterstützern zählen unter anderen drei frühere dänische Außenminister sowie aus Deutschland Andreas Voßkuhle, Präsident des Bundesverfassungsgerichts von 2010 bis 2020.
Kronik: Vores initiativ til at få en Fritz Bauer Gade i København
09.07.2022
Du kender ham nok ikke. Men Fritz Bauer var en helt som fortjener at få en gade opkaldt efter sig
De færreste danskere kender i dag Fritz Bauer. Men han var en frygtløs forkæmper for retfærdighed og mod nazismen, som tilbragte mange år i Danmark. Vi bør hylde ham og ære ham med en gade.
Vores initiativ til at få en Fritz Bauer Gade/Plads i København støttes af
Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister, tidl. formand for Venstre, (han sendte sin støtteerklæring 8.6., kort inden sin død)
Mogens Lykketoft, fhv. udenrigsminister, tidl. formand for Socialdemokratiet,
Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister, tidl. formand for Det konservative Folkeparti,
Andreas Voßkuhle, præsident for Tysklands forfatningsdomstol 2010-2020
Desuden støttes initiativet af:
Charlotte Appel (historiker)
Susanne Bernth (journalist),
Steen Bille (forfatter, tidligere formand for dansk-tysk selskab), Boris Boll-Johansen (forfatter),
Claus Bryld (historiker),
Malene og Carsten Fenger-Grøndahl (journalist/forfatter, forlagsdirektør, forfattere af bogen ”Flygtningenes danmarkshistorie”),
Johannes Gamillscheg (tidligere korrespondent for Frankfurter Rundschau),
Ole Grünbaum (forfatter, søn til Henry Grünbaum, som Fritz Bauer var ven med),
Thomas Harder (forfatter af bogen ”De uønskede” om tyske flygtninge i DK 1945-1949),
Henriette Harris (journalist),
Annette Herzog (forfatter),
Mette Holm (forfatter),
Klaus Kjeld Jensen (direktør for Varde Museum/FLUGT- Museum),
Knud Lindholm Lau (forfatter/journalist),
Janus Møller Jensen (direktør for Dansk Jødisk Museum),
Werner Renz (tidligere medarbejder ved Fritz-Bauer-Institut Frankfurt/M),
Niels Rohleder (journalist),
Sybille Steinbacher (direktor for Fritz-Bauer-Institut Frankfurt/M),
Ditlev Tamm (retshistoriker)
Peter Tudvad (forfatter)
Sine Maria Vinther (historiker, har udforsket Bauers ophold i DK),
Peter Wivel (journalist)
Irmtrud Wojak (forfatter af en biografi om Fritz Bauer, stifter af Fritz Bauer Forum Bochum)
Kroniken 8. jul. 2022 kl. 15.13
Finn Rowold
Michael Kuttner
Thomas Borchert
Finn Rowold er cand jur, fhv. formand for dansk-tysk selskab. Michael Kuttner er journalist. Thomas Borchert er journalist.
Michael Kuttner
journalist
Thomas Borchert
journalist
Forsvaret af de universelle menneskerettigheder mod barbariske overgreb har fået ny aktualitet gennem krigen i Ukraine. Det kan derfor være på sin plads at mindes forkæmpere for disse rettigheder, som tyskeren Fritz Bauer (1903-1968) med mere end ti meget aktive, succesrige år i Danmark.
Han er i sit fødeland højt værdsat for sin frygtløse og banebrydende kamp for at drage de skyldige bag Holocaust til ansvar.
En forudsætning for, at netop Bauer efter Anden Verdenskrig var i stand til det, var, at han som dobbelt forfulgt – jøde og socialdemokrat – fik mulighed for at bo i Danmark som flygtning fra 1936 og derfor overlevede nazitiden. Med til historien hører, at danske myndigheder gjorde en ihærdig indsats for at brændemærke ham som kriminel »Homoseksualist«.
Drei Tote in Kopenhagener Einkaufszentrum
Amokschütze ist wohl psychisch krank
Erstellt: 04.07.2022
Von: Thomas Borchert
Ein 22-Jähriger schießt in einem Kopenhagener Einkaufszentrum um sich und tötet drei Menschen. Die Tat richtet den Blick auf die Defizite im dänischen Gesundheitswesen
Nach Aussage der Kopenhagener Polizei waren sie „rein zufällige Opfer“: Eine 17-jährige Dänin, ein gleichaltriger Landsmann und ein 47 Jahre alter Russe, der in Dänemark wohnte, sind am Sonntagabend im Einkaufszentrum „Field’s“ beim Amoklauf eines offenbar psychisch kranken Waffennarren getötet worden. Der mutmaßliche Täter, ein 22-jähriger „ethnischer Däne“, wie die Polizei sehr schnell nach der Festnahme bekanntgab, hatte am frühen Sonntagabend vier weitere Menschen mit Schüssen aus seinem Gewehr und einer Pistole schwer verletzt: eine 40-jährige und eine 19-jährige Dänin sowie einen 50-Jährigen und eine 16-Jährige aus Schweden. Eines der Opfer befand sich am Montag noch in kritischem Zustand.
Nach Informationen des TV-Senders DR suchte der Mann noch kurz vor der Tat vergeblich Hilfe bei einer Psychiatrie-Hotline. Am Montag verfügte der Haftrichter 24 Tage Untersuchungshaft und ordnete die Unterbringung dafür in einer geschlossenen psychiatrischen Einrichtung an.
weekendklumme i ferietiden
Danmarksbilledet i udlandet: Boris slår Mette
Hvilke nyheder fra Danmark er spændende for “udlandet”? Med korrespondentbrillerne på skal man helst finde de rigtige svar. I første halvdel af 2022 har udvalget været spændende: Folkeafstemning om EU-forsvarsforbeholdet, første land i Europa, der siger bye bye til corona, planer om at eksportere “de uønskede” til Rwanda og Kosovo, efterretningschef såvel som eksforsvarsminister skal have begået landsforræderi, dronningens tronjubilæum og så minkskandalen omkring den notorisk magtbegærlige Mette Frederiksen.
Det er min personlige ranking.
At jeg også har taget fejl, viste den nylige bilæggelse af “whisky-krigen” om Hans Ø mellem Nordgrønland og Canada. En sød historie for medierne, som jeg forbigik i tavshed. To stater slutter fred efter i årtier at have hejst hvert sit flag på den lille klippeø, efterladende henholdsvis cognac, Gammel Dansk og whisky til hinanden. Ved min gennemgang af det danske mediebillede i Tyskland viste det sig, at næsten alle andre korrespondenter havde rapporteret om sagen.
Historier af den slags er hurtigt glemt igen og har næppe indflydelse på landets image i udlandet. Ikke helt så firkantet kan man udtale sig om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.
Alle tyske medier nævnte den pligtskyldigt. I Tyskland huskes det svagt, at der var en del folkeafstemninger med et overraskende nej til Bruxelles fra dette sympatiske lille land. Nu kom der altså et skridt i den modsatte retning. I skyggen af den russiske invasion af Ukraine kom det ikke som nogen overraskelse. Desuden har Danmarks stilling inden for forsvarssamarbejdet ikke den store betydning for de andre EUlande.
Thomas Borchert, Copenhagen 