Jyllands-Posten
Jeg bukker for de tosprogede i Jyllands-Posten
Helt udlært i dansk bliver jeg aldrig
![[object Object]](https://jyllands-posten.dk/pictures/image/11597415/67t29e/ALTERNATES/h-5_3/weekendpanelet)
Som ny i Weekendpanelet lægger jeg ud med en pinlig tilståelse: Efter tre et halvt årti i dette land – lidt mere end halvdelen af mit liv – er mit danske sprog stadig for fejlbehæftet til, at jeg egentlig kan gøre krav på opmærksomhed som klummeskribent.
Min kære danske kone og vores tre voksne børn bedyrer, at de alene for underholdningsværdien nødig vil undvære indvandrerens sprogfejl. Som når jeg spørger, hvad der er blevet af den hvide due, som jeg skal bruge til borddækningen.
Forskellen mellem dug og due er på dette forbaskede mumlesprog lige lovlig hårfin for den aldrig helt udlærte dansker. Men godt, at alle har noget at grine af!
For at undgå lignende morsomheder har jeg lige så stille sørget for et sikkerhedsnet. Stor tak til Helle, Anne og Ellen! De tre skytsengle var smerteligt nok ikke med, da jeg på en tysk valgaften optrådte som “ekspert” for TV 2 News. Read the rest of this entry »
I Jyllands-Posten: Frederiksens DF-doping virker ikke mere.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Frederiksen bør meget hurtigt forklare vælgerne, hvordan hun vil klare sig uden DF-doping
![[object Object]](https://jyllands-posten.dk/pictures/image/11400275/iz6w3s/ALTERNATES/h-5_3/title-mangler)
Den venskabelige tv-”duel” mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen i søndags kunne ikke hele tiden fastholde min opmærksomhed. Jeg zappede af og til over til nyhederne på mit eget modersmål. Her rullede hele tiden nyt ind fra Wien om skandale-videoen med den østrigske vicekansler, Heinz-Christian Strache. Lige inden deres sidste valg i 2017 sidder han gennnemsvedt og beruset på Ibiza og vil indgå gangsteraftaler med en ung, formodet stenrig kvinde fra Rusland; han er parat til at sælge halvdelen af sit land inklusive pressefriheden for egen vindings skyld. Men jeg undrede mig over, at Lars Løkke blev ved at være i billedet, selv om jeg havde zappet væk fra ham. Og da ”Tagesschau” (en gammeldags nyhedsudsendelse uden råbende studieværter) viste billeder fra et EU-valgmøde i Milano med ultranationalisterne Salvini, Le Pen, Wilders og Jörg Meuthen fra Alternative für Deutschland, stod Mette Frederiksen ved deres side. Read the rest of this entry »
Kommentar als “Wahlbeobachter” in Jyllands-Posten: Die nackten Sozialdemokraten
Mette Frederiksens neue Kleider
von Thomas Borchert, 16.5. 2019
Als nicht-dänischer Wahlbeobachter geht mir jedesmal das dänische Märchen vom Kaiser in den neuen Kleidern durch den Kopf, wenn ich an Mette Frederiksen denke – auch als der Berliner Chefredakteur ein Porträt von Dänemarks wahrscheinlich kommender Regierungschefin bestellte. „Hat sie vielleicht ein Rezept für die deutsche Sozialdemokratie, die lebensgefährlich darniederliegt?“ fragte der. Mithilfe von Hans-Christian Andersen will ich jetzt erzählen, warum die Antwort Nein lautet.
Gemessen am kümmerlichen Ergebnis der letzten Folketingswahl hat Frederiksen ihre sozialdemokratische Partei keinen nennenswerten Zuwachs gebracht. Die Wähler wählen einfach nur eine schwache, total verschlissene Regierung ab. Dass der „rote Block“ so einen gewaltigen Vorsprung hat, muss den anderen Parteien dieses Lagers, Volkssozialisten, den sozialliberalen und der Einheitsliste zugeschrieben werden. Und die hat Frederiksen mit kaiserlicher Selbstsicherheit von der Regierungsbeteiligung ausgeschlossen. Read the rest of this entry »
I JP: “Tænk, at nogen med krav om deportation af alle muslimer uhindret kan stille op til Folketinget”
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Gys i Tyskland: Sker dette virkelig i det venlige Danmark?
![[object Object]](https://jyllands-posten.dk/pictures/image/11341613/4anai6/ALTERNATES/h-5_3/rasmus-paludan)
Hvordan forklarer man tyske læsere den danske valgkamp? Hvad er det, der er helt anderledes?
Mit første forsøg på at formidle det til Frankfurter Rundschau faldt ikke helt heldigt ud. Præcis en time før Lars Løkke udråbte valget, var min artikel om godkendelse og opstillingsberettigelse af Paludan-partiet færdig og sendt afsted. For mine landsmænd syd for grænsen var det i sig selv også uden valgdato yderst interessant: Tænk, at nogen med krav om deportation af alle muslimer, forbud mod deres religion og opfordring til at lade »de fremmede fjenders blod strømme i kloakkerne« uhindret kan stille op til og ifølge meningsmålinger også har chance for at komme ind i Folketinget!
Jeg beskrev også – og var selv overrasket – at de store statsbærende partier Venstre og Socialdemokratiet ikke ville tage stilling til et muligt samarbejde med sådanne kræfter før efter et valg. Naser Khader fra De Konservative udtalte i radioen, at man jo måtte vente og se, om det nye parti ville støtte den blå eller den røde blok. Tyske læsere, med ulykkelige erfaringer med en landsmand, som heller ikke rigtig blev taget alvorlig i starten, måtte jo finde dette bizart: Sker dette virkelig i det venlige Danmark?
Så kom nyheden om valgdatoen den 5. juni. Lars Løkke drog nu præcis den parallel, som trænger sig på hos enhver med en smule historiekendskab: »Sidst man hørte om sådan nogle tanker, hvor der var en bestemt religion, der skulle trykkes ud, og folk, der skulle deporteres, det var dengang i mellemkrigstiden og i Anden Verdenskrig.« Det fik jeg i al hast efterfølgende føjet ind i artiklen, og sætningerne om den monstrøse tavshed fra Venstre og Socialdemokratiet blev slettet.
Kronik i Jyllands-Posten: Kære danskere, hvornår stopper i tvangshåndtryk og alle de andre tosserier af jeres politikere?
Er I da blevet vanvittige?
Hvem ved sine fulde fem ville tro mig, hvis jeg i den tyske avis skrev om alle disse vanvittige forslag fra de danske politikere. Det lyder bare for tosset.
Kære danskere,
Som gæst i jeres land vil jeg nødig være uhøflig. Til mine landsmænd syd for grænsen har jeg da også skrevet en ”brugsanvisning til Danmark”, nemlig bogen ”Gebrauchsanweisung für Dänemark”, og den er fuld af lovprisninger. Efter 35 gode år som herboende udlænding erklærer jeg f.eks. i et kapitel om hovedstaden: »Jeg er sikker på at du, København, har hjulpet mig til et mildere og gladere livssyn, tusind tak for det.« Sætningen burde være adresseret til hele landet, for det føles sådan.
Alligevel, eller netop på denne baggrund, må jeg nu spørge jer: Er I da blevet vanvittige? Er jeres politikere gået fra sans og samling? Og hvor længe vil I finde jer i det? Jeg spørger samtidig mig selv, om jeg har brug for helt nye briller.
For at fastholde opmærksomheden må politikerne finde på det ene vanvittige kunstgreb efter det andet, stadig mere radikalt og tosset end det forgående. Read the rest of this entry »
Thomas Borchert, Copenhagen 