Jeg beskrev også – og var selv overrasket – at de store statsbærende partier Venstre og Socialdemokratiet ikke ville tage stilling til et muligt samarbejde med sådanne kræfter før efter et valg. Naser Khader fra De Konservative udtalte i radioen, at man jo måtte vente og se, om det nye parti ville støtte den blå eller den røde blok. Tyske læsere, med ulykkelige erfaringer med en landsmand, som heller ikke rigtig blev taget alvorlig i starten, måtte jo finde dette bizart: Sker dette virkelig i det venlige Danmark?

Så kom nyheden om valgdatoen den 5. juni. Lars Løkke drog nu præcis den parallel, som trænger sig på hos enhver med en smule historiekendskab: »Sidst man hørte om sådan nogle tanker, hvor der var en bestemt religion, der skulle trykkes ud, og folk, der skulle deporteres, det var dengang i mellemkrigstiden og i Anden Verdenskrig.« Det fik jeg i al hast efterfølgende føjet ind i artiklen, og sætningerne om den monstrøse tavshed fra Venstre og Socialdemokratiet blev slettet.

Desværre var der hverken tid eller plads til alt det, der stod med småt, og til alle spørgsmålene. For hvor troværdigt lyder egentlig denne udelukkelse af samarbejde med Paludan i danske vælgeres ører? Løkke råbte i den første partilederdebat op om, at han ikke kunne gøre sit ”regeringsprojekt” afhængig af Nye Borgerlige, når partiet ultimativt forlanger Danmarks udtræden af internationale konventioner. Men vælgerne ved jo udmærket, at Venstre for længst har gjort sine ministertaburetter afhængige af Dansk Folkeparti og hjertens gerne ville fortsætte med det. Kristian Thulesen Dahl fortæller næsten dagligt, at for DF er udtræden af menneskerettigheds- og flygtningekonventionerne helt i toppen på to-do-listen. Kun ordet ”ultimativ” adskiller ham her fra de nye konkurrenter endnu længere ude på højrefløjen.

Løkke har i mellemtiden også rost Pernille Vermund, fordi hun er blevet mere ”moderat”. Og mon ikke Paludan ved behov kan levere noget lignende? Den temmelig håbløst bagudliggende statsminister ved jo udmærket, at han i bedste fald med Dansk Folkeparti plus disse to kan redde sit ”regeringsprojekt” ved at satse maksimalt på ”udlændingetemaet”. Hvor vidt vil han drive det?

Fra Folketingets talerstol har Løkke nu forkyndt, at han stræber mod at »sænke skatten for hårdtarbejdende danskere med små indtægter« hvorimod »andre hellere vil bruge pengene på arbejdsløse udlændinge«. Det hører jeg også som herboende udlænding med interesse, men frem for alt med gys og ønsker alle danskere en god valgkamp. Hvad enten de har små, mellemstore eller for min skyld også store indtægter.