Frederiksen bei dänischer Regierungsbildung erst mal gestrandet

Posted on May 11, 2026

Dänemarks Regierungsbildung wankt: Zwölf Parteien mischen mit

11.5.2026

Von: Thomas Borchert

In Kopenhagen zieht sich die Regierungsbildung nach der Wahl in die Länge. Die neue Zusammensetzung des Folketing zwingt alte Gegner zur Kooperation.

Die Sozialdemokratin Mette Frederiksen muss ihre Arbeit an einer Mitte-links-Regierung für Dänemark anderthalb Monate nach den Wahlen einstellen. Zumindest vorerst, nachdem der bisherige Außenminister und Koalitionspartner Lars Løkke Rasmussen von den bürgerlichen Moderaten am Wochenende überraschend der bisherigen Regierungschefin seine Unterstützung für die Regierungsbildung entzogen hat. Dank dieses Seitenwechsels kann der rechtsliberale Parteichef Troels Lund Poulsen das Mandat als „Königlicher Untersucher“ übernehmen, mit dem Ziel, eine Mitte-rechts-Regierung zusammenzustricken.

Die Erfolgsaussichten für das bürgerliche Lager mit heillos zerstrittenen sieben Parteien sind aber so gering, dass in Kopenhagen ein zweiter Anlauf für Frederiksen als wahrscheinlich gilt. Die seit 2019 an der Regierungsspitze stehende Sozialdemokratin muss dann aber auch mindestens fünf Parteien unter einen Hut bringen und unter allen Umständen Rasmussen wieder ins Boot zurückholen. Ohne den läuft es weder für sie noch für die Rechte. Wie immer am Ende die Würfel fallen: Die wilde Zusammensetzung im neuen Parlament „Folketing“ zwingt den Hauptakteuren die Kooperation mit Parteien ab, vor denen sie im Wahlkampf eindringlich gewarnt hatten.

Frederiksen und Rasmussen hatten sich international und auch im eigenen Land Bestnoten verdient durch ihren Paarlauf mit klarem und gut durchdachtem Widerstand gegen US-Präsident Donald Trumps Griff nach Grönland. Dieser Erfolg, auch dank vereinter Unterstützung europäischer Nato-Verbündeter, bescherte den eigentlich vor dem Aus stehenden Moderaten eine Schlüsselrolle im neuen „Folketing“. Er bewahrte aber die Sozialdemokraten nicht vor dem schlechtesten Ergebnis seit über hundert Jahren: 21,9 Prozent.

Frederiksens bisherige Mitte-rechts-Regierung ist bei der dänischen Wählerschaft ungefähr so populär wie in Deutschland die Ampel oder die aktuelle Regierung unter Kanzler Merz. Diese Ausgangslage bescherte auch der liberalen Partei „Venstre“ hinter dem bisherigen Verteidigungsminister Poulsen mit 10,1 Prozent einen steilen Absturz. Ausgerechnet einer der beiden klaren Wahlverlierer soll nun unter zwölf ins Parlament gewählten Parteien irgendwie eine Mehrheit hinter sich bringen.

Wobei Minderheitsregierungen im politisch traditionell stabilen und konsensorientierten Dänemark eher der Normalfall sind und funktionieren, solange keine Mehrheit gegen sie zustandekommt. Die Mühen der derzeitigen Regierungsbildung, schon jetzt mit Rekorddauer und weiter ohne sicheren Ausgang, zeigen aber, dass die parlamentarische Stabilität auch in Dänemark ins Wanken kommt. Schon fordern namhafte politische Stimmen angesichts von zwölf Parteien, davon fünf Neugründungen mit teils schnell wechselnden Ausrichtungen, die Anhebung der bisher geltenden Zwei-Prozent-Hürde.

Bei den Wahlen im März hievte die neue rechtsradikale „Partei der Bürger“ mit 2,1 Prozent vier Abgeordnete ins Folketing. Eine Abgeordnete wurde umgehend nach der Wahl ausgeschlossen, zwei weitere suchten kurz danach selbst das Weite vor dem grotesk diktatorischen Parteichef Lars Boje Mathiesen. Das politische Freibeuter-Quartett hat sich selbst gesprengt, bleibt aber mit den vier Einzelmandaten dem Parlament bis zur nächsten Wahl erhalten: ein Beispiel, wie schwierig die Mehrheitsbildung aktuell ist.

Fungerende udlændingeminister banker løs på de unge fra “Stormellemøsten”

Posted on May 4, 2026

Stoklund reagerer på JP-artikel som Pavlovs hund

4. maj 2026

THOMAS BORCHERT Indvandrer og journalist, København

Socialdemokraten Rasmus Stoklund reagerer som Pavlovs berømte hund, når Jyllands-Posten 23/4 rapporterer, at 38 pct.af unge mænd født og opvokset i Danmark uden uddannelse og uden dansk statsborgerskab blev sigtet for kriminalitet inden deres 18-års fødselsdag.
Den fungerende udlændinge- og integrationsminister mener, at »problemerne især findes blandt personer med rødder i Stormellemøsten«, og at dette bunder i deres »kultur« og viser behovet for bl.a. »at stramme udvisningsreglerne yderligere«.
Den russiske psykolog Ivan Pavlov fandt ud af, at hunde per refleks begynder at savle efter et for dem uimodståeligt stimulus – altid noget med mad. For den fungerende udlændinge- og integrationsminister er overskriften på Rockwool Fondens undersøgelse uimodståelig lokkemad for endnu en gang at banke løs på nogle med det frygtindgydende herkomststempel ”Stormellemøsten”, som Stoklund er forelsket i. Han gjorde det dog så primitivt, at Rockwool Fonden så sig nødsaget til at gøre opmærksom på misbrug af dens arbejde. I JP 27/4 henvises til, at politikere som Stoklund »som minimum må anerkende en del af ansvaret« for kriminalitetsudviklingen.
Når det f.eks. er veldokumenteret, at den drastiske reduktion af kontanthjælpsydelser op til 50 pct. i 2002 fordoblede kriminalitetsrisikoen for unge mænd. Og omvendt: »Da danskuddannelse til udlændinge blev en central del af integrationspolitikken og blev udvidet og forbedret i 1999, faldt kriminaliteten blandt berørte børn.«
Alle uden ideologisk formørket tunnelsyn er klar over, at uddannelse er den bedste medicin mod kriminalitet blandt unge.
Derfor er en glædelig del af Rockwool Fondens nye tal ifølge Jyllands-Posten, at »antallet af ikkevestlige mænd uden statsborgerskab og uden uddannelse er faldet fra 580 i årgang 1992 til omkring 250 i årgang 2004«. For det første viser det, at der her i virkeligheden er tale om en lille og skrumpende gruppe, og for det andet, at mange flere uddanner sig.
Som den ene statistik efter den anden peger også disse tal på, at det går den rigtige vej. Tillykke til danske børnehaver, skoler, universiteter, kommuner, de unge selv og deres forældre.
Som indvandrer med dansk statsborgerskab siden 2021 og gennem flere år aktiv i foreningen Fair Statsborgerskab vil jeg gøre opmærksom på en næsten utrolig destruktiv og dumt udtænkt stopklods, som Christiansborg har lagt i vejen for denne positive udvikling: Siden 2021 skal også unge, der er født og opvokset her i landet med udenlandske forældre, fremvise tre et halvt års fuldtidsbeskæftigelse, når de selv efter deres 18-års fødselsdag kan søge dansk statsborgerskab.
Tro det eller ej: Uddannelse tæller ikke! Det bliver belønnet at droppe ud af uddannelsessystemet som 16-årig. Så kan man nemlig opfylde kravet om tre et halvt års fuldtidsbeskæftigelse. Den, som vælger at uddanne sig, kan typisk først opfylde dette krav, når han/hun er i slutningen af 20’erne.
Den ”stramme” udlændingepolitik tvinger således nærmest unge væk fra en uddannelse, som ifølge Rockwool-undersøgelsen ville formindske risikoen for kriminalitet.
Undersøgelsen viser, at blandt unge mænd »på omkring 22 år« fra ikkevestlige lande og uden dansk statsborgerskab, men under uddannelse, var andelen med en sigtelse for kriminalitet, »før de fyldte 18 år«, stadig på 21 pct. For etniske danskere derimod kun på 7 pct.
Underligt sammenskruede statistiske størrelser synes jeg, men guf for Stoklunds henvisning til den håbløse »stormellemøstlige kultur«. Helt i Pavlovs ånd.
Jeg vil derimod udvide mine lykønskninger til de 78 pct. uden, men måske endnu mere til de 21 pct. ”ikkevestlige” unge med en sigtelse fra deres teenageår i bagagen. De er kommet videre efter et fejltrin i ungdommen og uddanner sig nu. Det er ikke så lidt.