Annette Herzog

Zum 30. Jahrestag der deutschen Einheit in Jyllands-Posten

Posted on Updated on

03.10.2020 kl. 16:30

Nach dem Ossi-Irrsinn kam der Wessi-Irrsinn

(Deutsche Version von Kolumne in Jyllands-Posten am 4.10.2020)

In diesen Tagen jährt sich die deutsche Vereinigung zum 30. Mal. Für die Deutschen im Osten ist die Entwicklung von “Die Partei hat immer recht” so gelaufen, dass nun der Markt immer recht hat. Welch ein Irrsinn.

[object Object]

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Den 30. Jahrestag der deutschen Wiedervereinigung an diesem Wochenende feiere ich „Ex-Wessi“ auf etwas spezielle Art zusammen mit der Ex-„Ossi“ Annette Herzog: Wir haben es beide auf die Liste geschafft, mit der das Folketing wie jedes Jahr im Oktober einigen Eingewanderten die dänische Staatsbürgerschaft zuerkennt. Leser dieser Kolumne erinnern sich vielleicht: Vor ein paar Monaten wurde hier aufgedeckt, dass das Ausländerministerium Annette Herzogs Antrag auf Einbürgerung abgewiesen hatte mit der Begründung, sie habe ihre Dänisch-Kenntnisse nicht nachgewiesen. Nachdem sie 39 Kinder- und Jugendbücher in dieser Sprache geschrieben hat. Welch ein Irrsinn.

Annette Herzogs nye bog om hendes DDR-liv: sjovt, klogt, originelt

Posted on

[object Object]

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Thomas Borchert

Thomas Borchert, tysk korrespondent

30-årsdagen for den tyske genforening denne weekend kan jeg som ”Ex-Wessi” fejre på en ret speciel måde sammen med ”Ex-Ossi” Annette Herzog. Vi står begge på den liste, som Folketinget hvert år i oktober vedtager for tilkendelsen af dansk statsborgerskab til nogle af os indvandrede. Klart nok kollapsede DDR ikke mindst pga. de politisk fastsatte og urealistisk lave priser. Men er de modsatte principper i vores sejrrige neoliberale system mindre forrykte?

Læsere af denne klumme erindrer måske: Udlændingeministeriet havde afvist hendes ansøgning med den begrundelse, at hun manglede at dokumentere sine danskkundskaber. Efter at have skrevet 39 børne- og ungdomsbøger på dette sprog. Hvilken galskab.

Det er nok så diskret blevet korrigeret. Til 30-årsdagen for tysk genforening udkommer nu en bog for voksne danske læsere om de første 30 år af forfatterens liv i DDR: ”Det Der vaR – Historier fra den anden side af muren.”

Hvis man vil begribe, hvorfor Herzogs fødeland var dømt til undergang, kan man bare læse hendes beretning om vejen til det danske sprog. Fortællestilen er enkel og ligefrem, forfatteren morsom, klog og varmhjertet. »Hvad kunne jeg bruge dansk til, efter at jeg havde læst det i fem år? Stort set ingenting.« Læs også

Bag Muren: Erindringsbog om livet i et land, der ikke længere findes For abonnenter

På universitetet i Greifswald ville hun vælge svensk, men blev ganske enkelt beordret til at læse dansk. Plus engelsk. Nå pyt, bare hun kunne undgå polsk og russisk. Med oversætter- og tolkediplomet i hus vidste hun en masse om tapre DKP’s kamp mod klassefjenden i Danmark, men hendes dansk var ikke meget værd. Der var heller ikke brug for det. »For ikke helt at glemme sproget oversatte jeg indimellem tekniske brugsvejledninger for barbermaskiner, elektriske kædesave eller kraner … men det var kedeligt, dårligt betalt og slidsomt.«

Der fandtes ikke en eneste teknisk dansk-tysk ordbog i DDR. Brugsanvisningerne blev derfor »det rene gætværk«, og hun havde »ondt af de folk, som bagefter skulle læse dem«.

Fascineret læser man om de åndsforladte arbejdsdage i en industrivirksomhed, hvor der åbenbart heller ikke var brug for hendes engelskkundskaber. Dagene »gik for det meste med at vente på solskin«. En venten, der med lynets hast blev afbrudt og erstattet af ekstrem beslutsomhed, når det gjaldt kampen inden for DDR’s mangeløkonomi. Når f.eks. rygtet spredte sig om et par symaskiner, i årevis havde de ikke været til at opdrive, og der var akut brug dem, nu var de pludselig til salg et eller andet sted. Alt blev droppet, og hvis handelen lykkedes, blev man belønnet med en følelse af ”hysterisk lykke”, som der ifølge Annette Herzog ikke findes magen til i de vestlige overflodssamfund. Læs også

Hun har åbenbart aldrig kastet sig ud i en black friday: totalt hysteri i grotesk overflod. Nu under coronakrisen bliver det deklareret som en patriotisk pligt at være med på en slags permanent sort fredag for med maksimal købelyst at afværge den helt store økonomiske katastrofe. Det er, hører vi fra vores regeringer, lige nu mere presserende end at afværge klimakatastrofen. ”Hvilken galskab,” vil vores børn sige om et par årtier, når de kæmper med følgerne.

Herzogs kapitel om DDR-moderskabet til fire børn i en meget ung alder lyder eksotisk. Det var dog ganske normalt, især fordi det ikke spillede nogen negativ rolle, at pengene var små. Husleje, mad, alt var konstant billigt. Det kunne tværtimod være en fordel: Jo større børneflok, jo bedre forudsætninger for at få sig en ordentlig bolig, ja, ovenikøbet en familiebil, som man ellers skulle vente på i 15 år.

Klart nok kollapsede DDR ikke mindst pga. de politisk fastsatte og urealistisk lave priser. Men er de modsatte principper i vores sejrrige neoliberale system mindre forrykte? At det frie marked har forvandlet boligen til et spekulationsobjekt og den brede middelklasse til spekulanter, gælder ikke bare som normalt. Det er samtidig lige så uantasteligt som kommunisternes princip ”Partiet har altid ret”.

Nu har markedet altid ret og har på boligområdet skabt en pervers opdeling af samfundet. Hvor unge menneskers muligheder i livet og ikke mindst lyst til at få børn er styret af forældrenes ”friværdi” eller mangel på samme.

Stasi dukker i disse DDR-erindringer af og til op som noget ganske dagligdags. Som når f.eks. nogle klodsede teknikere fra postvæsenet ikke er i stand til at installere skjulte mikrofoner ”diskret” i en telefon.

Annette Herzogs fryd over dette monstrøse undertrykkelses- og overvågningsapparats undergang behøver ikke blive mindre af, at vi her 30 år senere har underkastet os monstre af helt andre dimensioner. Også jeg udleverer jo helt frivilligt mit privatliv til Facebook, Google og Apple. Hvilken galskab.

Keine Hygge: Eine absurd verweigerte Einbürgerung in Dänemark

Posted on Updated on

 

Kopenhagen 2020: die Autorin an ihrem Schreibtisch. privat
Skandinavien 2020: Autorin Annette Herzog  am Schreibtisch.© privat

28.05.20 17:35

Einbürgerung in Dänemark

Dänisch lernen ist nicht schwer …

  • von Thomas Borchert

… Dänin werden dafür sehr. Annette Herzog lebt seit 30 Jahren in Kopenhagen, ihre Bücher sind preisgekrönt. Nun wird ihr die Einbürgerung verweigert, weil sie keinen Sprachtest vorweisen kann.

So einen wilden Slalom quer durch die zweite Sprache im Leben muss man erst mal hinbekommen, noch dazu mit Bilderbuchsturz vor dem Ziel. Annette Herzog, 1960 in der DDR geboren und dort zur Dänisch-Dolmetscherin ausgebildet, hat es nach Wende und Auswanderung in die Spitzengruppe von Dänemarks Kinderbuchautorinnen geschafft. Um jetzt vom Kopenhagener Ausländerministerium die Ablehnung ihres Antrags auf Einbürgerung mitgeteilt zu bekommen, weil sie „die geltenden Bestimmungen zum Nachweis von Dänischkenntnissen nicht erfüllt“.

Read the rest of this entry »

En ny utrolig historie fra den forrykte, menneskefjendsk statsborgerskabs-djungle

Posted on

Bildschirmfoto 2019-05-10 um 09.14.53

10.05.2020

Jeg vil gerne forære Mattias Tesfaye en bog

Historien om forfatteren Annette Herzogs kamp for dansk statsborgerskab er et ridt gennem en forrykt og menneskefjendsk regeljungle. Du skulle læse hendes bog, Tesfaye – som dokumentation for hendes danskkundskaber. Den vil ramme dig i hjertekulen.
[object Object]
Tegning: Rasmus Sand Høyer

 

Forfatteren Annette Herzog fortæller i ”Hjertestorm/Stormhjerte” om 13-14-årige i lyst og nød med alle de indre eksplosioner, som man kalder for pubertet. Jeg er kommet et halvt århundrede længere hen i livet og tilhører ikke målgruppen. Men denne grafiske ungdomsroman, skrevet i et krystalklart smukt sprog, fik selv mit hjerte til at banke hurtigere.

Samme virkning havde det brev, hvori Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor i januar i år meddeler Annette Herzog, som i sine 29 år i landet har skrevet 39 børne- og ungdomsbøger på dansk: ”Du kan ikke blive dansk statsborger nu”. Med den begrundelse, at ansøgeren ikke opfylder ”de gældende krav om dokumentation for danskkundskaber”. Read the rest of this entry »