Medierne sover dybt, mens et jordskalv ryster Sverige

Posted on Updated on

Bildschirmfoto 2014-08-21 um 09.18.27

Jeg har sendt dette indlæg til Berlingske Tidende den 18. aug, som blev afvist:

Forstil jer, at statsminister Helle Thorning-Schmidt indleder sin valgkamp med en appel om at tage imod flere flygtninge fra Syrien og lignende lande. Udfordreren Lars Løkke Rasmussen nikker under den første TV-debat samstemmende til hendes ord: “Jeg kommer til at bede den danske befolkning om at åbne deres hjerter for de meget udsatte mennesker, som vi nu ser overalt i verden.”

Det bliver sagt kort efter at myndighederne har bedt om en ekstrabevilling på 40 milliarder kroner, (en Femern-tunnel) for modtagelsen af det forventede antal flygtninge over fem år. Som man lige havde opjusteret til 94 000 for næste år og lignende tal de følgende år.

Lige præcis det er sket i weekenden i Sverige med den konservative statsminister Fredrik Reinfeldt i hovedrollen plus den socialdemokratiske spidskandidat Stefan Löfven. Med et i forvejen i forvejen ekstremt højere antal indvandrere end i Danmark som baggrund.

Og de fremstormende højrepopulistiske Sverigedemokrater som en mulig tunge på vægtskålen efter valget til Riksdagen den 14. september. En meningsmåling efter Reinfeldts udmelding bragte et flertal på 62 procent for, at Sverige burde blive ved med at tage imod lige så mange eller flere flygtninge. Kun 32 procent gik ind for en stramning.

Det lyder helt utroligt sammenlignet med de politiske forhold i Danmark. Forsidestof ganske enkelt. Desto mere forbløffende er det, at medierne her i landet ikke oplyser om dette. Reinfeldts udmelding sidste weekend dukkede simpelthen ikke op i danske medier. En søgning på Infomedia (med alle elektronisk skrevne medier) gav som eneste hit et hastigt tilføjet “P.S.” i en blog for Jyllands-Posten med titlen “Den svenske nedsmeltning“. Konklusionen allerede i første afsnit: “Svenske politikere og medier er de mest ansvarsløse og løgnagtige på den vestlige halvkugle.”

Det er grundtonen over for naboen. Men, kære danske medier, kunne man ikke bede om ordentlig rapportering først? Plus lidt mere åbne og nøgterne analyser end de ældgamle klichéer om “Forbuds-Sverige”? Så kunne man diskutere de meget forskellige politiske kulturer i begge lande på et lidt højere niveau end med kølleslag i Facebook-stil.

P.S. Dagen efter jeg havde sendte indlæget, bragte Fyns Amts Avis en klumme af radioværten Torben Steno om emnet med overskriften “Den humanistiske stormagt.” Han indledte sjovt nok på sammen måde som mig. Og kommer til helt andre, alt for hurtige konklusioner. 

Ellers kunne jeg ikke finde en eneste linje på tryk eller høre et ord i Radioavisen. Tror ikke, at der ligger noget konspiratorisk bag det. Historien har jo som udgangspunkte mange elementer, som passer i billedet her i landet af „pladder-humanisterne“, som har magten i Sverige. Men hvordan kan man sove så urokkelig og længe? Det spørger jeg også som nyhedshåndværker med Skandinavien som speciale.

One thought on “Medierne sover dybt, mens et jordskalv ryster Sverige

    Helle Degnbol said:
    August 21, 2014 at 11:02 am

    Utroligt, tak, for det første for selve rapporteringen, jeg vidste/ved ingenting.

    Du må (synes jeg, foreslår jeg) straks sende til andre sprøjter og måske ikke mindst andre journalister, så de bringer det videre.

    Jeg ved godt, at Information ikke er verdenspressen, men den har samvittighedfulde og vågne – vågnende – vækbare medarbejdere, og man kan sende på den ene side en stribe mails til forskellige hoveder ved avisen (det kan også få dem til at gøre noget, kontakten, udfordringen; de må da virkelig komme i gang) (Anton Geist, Ulrik Dahlin, Lotte Folke Kjærsholm, Niels Ivar Larsen, Georg Metz, Jørgen Steen Nielsen, flere, flere, men jeg har lidt travlt på min måde nu; Anton Geist er hovedsamvittigheden mht. flygtninge, og sammen med Ulrik Dahlin), på den anden side naturligvis som et indlæg, der skal man lige tælle tegn.

    Angiver du lige svenske kilder? selvom det forekommer banalt. For ja, selvf. har det været været stort og synligt i Sverige. Men man vil gerne læse (om) det.

    (Forstod jeg mon det med Sverigesdemokraterne? jeg har ikke læst dit indlæg superomhyggeligt, det kommer).

    Det forekommer oplagt for DR2’s Deadline (og sikkert alt muligt andet fjernsynsvæsen, jeg ser ikke så meget), jo, hvorfor ikke TV2News? måske nogen ved den station. De har engang imellem tid, giver tid til diskussion, mon ikke mange ser dem? jeg ser ikke andre “nyheder” undt. Deadline.

    Kærlig hilsen, Helle.

    Den 21. aug. 2014 kl. 09.49 skrev Thomas Borchert, Copenhagen :

    > Thomas Borchert posted: “Ja har sendt dette Opinionsindlæg til > Berlingske Tidende den 18. aug, som blev afvist:Forstil jer, at > statsminister Helle Thorning-Schmidt indleder sin valgkamp med en appel om > at tage imod flere flygtninge fra Syrien og lignende lande. Udfordreren > Lars L”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s