Mine sovnløse nattogs-nætter mellem København og Berlin

30.10.2021 kl. 16:30
Hygge i nattoget til Berlin
Ah, nattog. Det har en genklang af nostalgi over sig – og også en ikke ubetydelig del klimabevidsthed. For det er nok mere CO2-venligt at rulle afsted på skinner end at flyve. Men det tog sin tid. Så godt og vel, endda.
Nattoget kunne lige så godt kunne have været det tog, der i 1983 bragte os gennem det nu hedengangne DDR til Berlin. På de nedslidte køjer havde man lagt nye tynde madrasser, men det var nu ikke mindst på grund af de to meget sovende danskere i underkøjen, at han ikke fik sin nattesøvn. Tegning: Rasmus Sand Høyer Gem Artikel
Thomas Borchert, tysk korrespondent
Da de indre dæmninger brast, spurgte jeg mine børns mor, hvor længe hun som rejsens planlægger havde haft kendskab til de op til fem timers forsinkelse, vi havde foran os på hjemvejen. Efter to en halv times forsinkelse på udturen. Ellen svarede med foruroligende lav stemmeføring: »Jeg gider ikke dine aggressioner.«Det havde været hendes idé, at vi kort før vinterdvalen skulle prøve det nye nattog. Sikke en fin indbydelse til fornuftig omgang med tid og miljø. Ikke noget med at sidde sammenkrøllet og med dårlig samvittighed i et lavpris-fly, som på den korte strækning dårligt nok er kommet i luften, før nedstigningen begynder. Kan man være bekendt at ødelægge sine børns fremtid ved på den måde at sende 10 gange så meget CO2 ud i luften som en togpassager?