Thomas Borchert, Copenhagen

I Jyllandsposten: Om “Hitler-suppe”, klimatosser og Støjbergs fans i Tyskland

Posted on May 30, 2019 Updated on May 30, 2019

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

30.05.2019 KL. 16:30

Min søn bad mig undlade at »koge Hitler-suppe på alt«

Med Elbæk var det selv for en langsomt tænkende som mig klart, at han måtte mene noget andet. Men forvirringen blev hængende.

A A

TEMA: FOLKETINGSVALG

THOMAS BORCHERT

tysk korrespondent, bosat på Amager og Falster

Valgobservatørerne

”De brune gymnasier bliver brunere og brunere” lød en overskrift på Altinget.dk midt under valgkampen. På Facebook undrede nogle sig over et nødråb fra Uffe Elbæk efter »flere brune kandidater«. »Lad være med at koge Hitler-suppe på alt,« havde dansk-tyske Niels givet sin tysk-danske far med på vejen som JP-valgobservatør. Han formulerede sig elegant uden om det slidte fyord nazikort. »Aye aye, sir,« svarede jeg, for vores børn tænker skarpere end jeg og mener det godt med os ældre.

Det kunne dog ikke forhindre mavereaktionen: Du gode gud, jeg vidste ikke, at fascisterne har fået fodfæste på de danske gymnasier! Med Elbæk var det selv for en langsomt tænkende som mig klart, at han måtte mene noget andet. Men forvirringen blev hængende. Hvorfor siger han, og hvorfor skriver Altinget sådan noget sludder? Hudfarven som definerende? Simpelthen tosset.

I baghovedet poppede Monty Pythons ”Life of Brian” op.

Lørdag ventede jeg som en af de 40.000 ”klimatosser” foran Christiansborg på den 16-årige Greta Thunberg. Den 30 år ældre chefredaktør fra Politiken, Christian Jensen, præsenterede pigen, som en discipel i det nye testamente sin Messias. Hans »Greta, tal til os!« udløste endnu en mavereaktion: Lad mig komme væk herfra. I baghovedet poppede Monty Pythons ”Life of Brian” op. Der flygter den netop kårede Messias opskræmt fra sine tilhængere, indtil han kun fortvivlet kan råbe »fuck off«. Jeg blev hængende. Hvert ord i Gretas Thunbergs tale var sandt, ikke mindst hvad hun havde at sige om min generations komplet forrykte overforbrug på vores børns og på alle verdens børns regning.

Dagen efter erklærede mit første hjemlands unge generation derfor ved hjælp af stemmesedlerne til EU-valget os ældre, og især dem af os med magt, for vanvittige. Angela Merkels CDU, landets mægtigste parti gennem flere årtier, blev ikke mindst knockoutet af en ung youtuber ved navn Rezo med blåt hår og 12 millioner visninger. »Nu skal jeg vise jer, hvordan CDU er i gang med at ødelægge vore liv og vores fremtid,« begyndte han i sin video. Ingen spindoktors palaver vil kunne stå sig mod hans muntert frembragte anklager om mangel på handling over for den truende klimakatastrofe, den himmelråbende uretfærdige positive særbehandling af de rige, f.eks. gennem arvelovgivning etc. etc. etc.

Noget lignende skete her med Frank Hvams over to millioner gange sete videoopråb til EU-valget. Videoen var med til at tilføje DF, landets mægtigste parti gennem de seneste 20 år, et afgørende slag. Den mobiliserede unge vælgere, som stemte med klimaet i tankerne som erstatning for de ekstremt kortsynede paroler, som ser grænsehegn og paskontrol udført af hjemmeværnet som et værn mod globale flygtningestrømme.

Jeg er spændt på, om det får sin logiske fortsættelse den 5. juni. Som udenrigskorrespondent bliver man ofte spurgt, hvilken politiker der hyppigst forekommer i artiklerne fra København. Svaret gennem de seneste fire år har været klart: Inger Støjberg. Tyske læsere husker sjældent navnet. »Hende den vanvittige …« siger de fleste, men hun har også fans. Alle husker, at der er én med ministertitel, som lader borgerkrigsflygtninge visitere for at finde deres smykker, tvinger nye statsborgere til at trykke sin hånd og fejrer sig selv med lagkage, når antallet af disse tosserier slår nye rekorder. Godt valg!

Valgobservatør: Thomas Borchert, (f. 1952) tysk korrespondent, bosat i København, på Falster og en smule i Berlin. Han skriver for Frankfurter Rundschau og er forfatter til en bog med titlen ”Gebrauchsanweisung für Dänemark”. Som observatør har han oplevet danske valgkampe siden 1984. Han er mest interesseret i, hvordan der kan blive plads til andre temaer end udlændingepolitik som klima, bolignød, social ulighed og bevarelsen af demokrati i et splittet Europa.