Politikere bytter partiet som en handelsvare
Når Facebook-kontoen er vigtigere end partibogen
Partitilhørsforhold er ikke præget af den loyalitet, man kendte engang. Inden for kunsten virker det genialt med komik på overfladen, tragik længere nede. Fra Don Quijote til Dirch Passer. I politik er man helst fri for den kombination.
Thomas Borchert tysk korrespondent
Det er uovertruffen komisk, når Pia Kjærsgaard prøver at udskyde, men ikke kan forhindre, at hendes lov og orden-livsværk går bankerot med en konkursforvalter, der sidder op til halsen i en bedragerisag. Trist er dog samtidig synet af hendes overivrige efterabere i regeringen, der ignorerer DF-havariet og ufortrødent fortsætter på samme fælles kurs. Disse socialdemokrater kunne i det mindste kort overveje, om ikke de er kommet til at tage det forkerte tøj på.
Lars Løkke Rasmussen spreder sin egen helt originale komik, når han kynisk som en kvaksalver præsenterer sig selv som den allerbedste medicin mod dansk politiks vildfarelser – en politik med DF som garant for magten, som han har tjent uhæmmet på gennem to årtier. Latteren dør hen ved synet af meningsmålingerne. Løkke skal såmænd nok slippe afsted med også denne forretningsvirksomhed.
Thomas Borchert, Copenhagen 