Kronik om statsborgerskab: “Er vi blevet til et hævntørstigt, ubarmhjertigt samfund?”
Er vi blevet til et hævntørstigt, ubarmhjertigt samfund, som uden at blinke ser bort fra egne grundregler for at kunne udskamme en lille gruppe borgere, der for længst har afsonet deres straf?
Statsborgerskabsreglerne er middelalderlige og skadelige.
Kroniken 13. dec. 2021 kl. 15.26
Peder Hvelplund
Indfødsretsordfører for Enhedslisten
Thomas Borchert
Bestyrelsesmedlem i foreningen Fair Statsborgerskab
Vi bliver nødt til at trække en streg i sandet. Folk, der har fået en fængselsstraf, skal ikke have dansk statsborgerskab, sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye 20. april om den nye indfødsretsaftale med Konservative, Venstre og LA.
Foruden en hel del andre stramninger blev de enige om, at alle ansøgere med en ubetinget eller betinget fængselsstraf et sted i fortiden på livstid skal udelukkes fra statsborgerskabet og dermed stemmeretten. Lige meget hvor langt tilbage dommen lå, hvor mild den var, og hvilke konsekvenser den berørte havde draget af straffen.
Seks måneder senere har vi nu gennem vores arbejde som henholdsvis medlem af Folketingets Indfødsretsudvalg og aktiv i foreningen Fair Statsborgerskab et klart billede af, hvordan nyskabelsen fungerer.
De mennesker, som kontakter os for at få hjælp, har noget til fælles: Deres fejltrin ligger så langt tilbage, at de for længst kan fremvise en ren straffeattest. De opfylder samtlige andre som bekendt meget skrappe betingelser for at få statsborgerskab – bl.a. selvforsørgelse, bestået sprog- og indfødsretsprøve samt fravær af gæld til det offentlige.
Allerede inden den seneste skærpelse var alle ansøgere med en ubetinget fængselsstraf på mindst et år udelukket på livstid. Det er også derfor ganske enkelt usandt og i virkeligheden hetz, når politikere bag aftalen bilder offentligheden ind, at de nu har reddet Danmark ud af storforbrydernes greb.
Thomas Borchert, Copenhagen 