Ansatte i SAS blev sat til at fjerne alle eksemplarer af det splinternye magasin „Scandinavian Traveler“ fra fly, lounges, hotelværelser og alle andre mulige andre steder, herunder internettet. Efterfølgeren til det tidligere „Scanorama“, skulle simpelthen forsvinde fra offentlighedens indsigt.

Det skete efter, at det norske Fremskrittspartiet (FrP) havde protesteret mod en artikel om højrepopulisternes enorme succes i Norden i nutiden med et historisk tilbageblik på det yderste højre i Danmark, Norge, Finland og Sverige.

Flyselskabet beklagede med lynets hast den “unuancerede og generaliserende“ artikel. Den skulle aldrig være udkommet. FrP bliver ledet af Siv Jensen, som desuden er Norges finansminister, altså en meget vigtig person for det halvstatslige SAS. Et soleklart angreb på ytringsfriheden, og alle forsvarere af ytringsfriheden her til lands kommer vel på banen– eller hvad?

Ikke mindst, fordi en af medejerne af SAS er Danmark. Hvordan skulle man i ”ytringsfrihedens land” kunne acceptere det, når FrP-veteranen Carl I. Hagen (Siv Jensens forgænger på posten som partileder) uden omsvøb truer med statsmagten:

“Jeg er enormt forundret over, at de kan præsentere det her i deres magasin. En virksomhed, som er i dyb økonomisk krise og trænger til frisk kapital. Og så placerer de Norges finansministers parti sammen med Vidkun Quisling og fascister. Jeg synes, det er meget uklogt.“

I dette tilfælde forblev den danske autopilot-knap til ytringsfrihedens forsvar på mystisk vis ubenyttet.

De fleste større medier i Norge og Sverige rapporterede, nogle kommenterede, og ikke mindst: Flere bragte hele teksten som protest mod censuren og i aktivt forsvar af ytringsfriheden. I Danmark kom der i to uger ikke en eneste linje i de store trykte medier.

Hoveddelen af TV2-dækningen bestod af en ukritisk gengivelse af DFs Morten Messerschmidts fornærmede kommentar: “Usagligt, ahistorisk og perverst historiesyn“, og det skulle være “fuldstændig forrykt“, at “sådan noget sludder“ kunne skrives anno 2014. Du kan se TV 2’s dækning her og her.

Men det var ikke sludder, som Per Svensson fra “Sydsvenskan“ havde forfattet for SAS-magasinet. Læs selv artiklen her. Sagligt, nuanceret og med et godt øje for historisk markante forskelle mellem de nordiske lande, fortæller Svensson historien om det yderste højre før og efter Anden Verdenskrig.

Han trækker en fuldstændig klar skillelinje mellem Nazi-grupper i Norge såvel som Danmark og de nutidige populister fra DF og FrP. Men han viser de svenske forbindelser. Når man læser teksten, gnider man sig forundret i øjnene over censuren.

Sydsvenskan har skarpt kritiseret, at ingen danske medier bragte Per Svenssons artikel eller tog stilling på anden vis. Det fik, to uger efter tilbagetrækningen af SAS-magasinet, Politiken til at tage konflikten op – som del af en reportage om, at Sverige er et “helt annorlunda land“.

Men også de norske medier har nu behandlet denne sag på en helt anden måde end danske, for eksempel i Dagbladet og VG.

Det norske Journalisten kommenterede meget kritisk, at “SAS tager ordre“ fra et højrepopulistisk regeringsparti.

Der er kritisable ting ved SAS-artiklen: På en uheldig måde bliver der som illustration trukket en ”tidslinje” mellem Hitler-kollaboratøren Quisling og datoerne, hvor de skandinaviske efterkrigs-populister Mogens Glistrup, Pia Kjærsgaard, Carl I. Hagen og Jimmie Åkesson gjorde sig bemærkede.

Men det forklarer næppe den larmende tavshed i de trykte danske medier, når et parti truer med at bruge deres magt over statsapparatet til at  tryne ytringsfriheden. Vi oplevede i flere måneder i sommers, hvor mange artikler, kommentarer, blogs, interviews, portrætter og ikke mindst en udstilling, vi får præsenteret, når statsmagten i Sverige ikke vil anerkende en borgers frie ret til at publicere billedcollager med en anden navngiven borger hængende under en galge.

”Er vi måske alle blevet en smule mere forsigtige?” mailede en journalist-kollega tilbage fra Oslo efter min undren over, at enkelte norske medier ikke var med i hans lange liste med artikler om SAS-konflikten. I hans land er højrepopulisterne nu med i regeringen.

Det samme er ikke tilfældet for DF i Danmark endnu. Demonstrerer vores mediers næsten totale tavshed, at DF’s indflydelse på den offentlige debat allerede er meget større end et par ministerposter kunne være udtryk for?

I hvert fald: Danske medier har unddraget deres publikum en rigtig god historie. Den har jo alt det krudt, som giver masser af klik og de andre læserreaktioner, som alle så gerne vil have. Se bare denne perle: FrP-pressechef André Larssen kaldte SAS-artiklen “afskyelig” og begrundede det i VG blandt andet med ”at det er særdeles upassende at blive placeret på linje med Quisling og Hitler. Gentagne gange har FrP taget afstand fra Sverigedemokraterna og Dansk Folkeparti.”

Thomas Borchert er journalist. Han har arbejdet 1986-2013 som Skandinavien-korrespondent for det tyske nyhedsbureau dpa/Deutsche Presse-Agentur.