I Politiken om statsborgerskabsregler i Danmark og Tyskland

Posted on Updated on

Da Thomas Borchert søgte dansk statsborgerskab, blev han chokeret over det system, han mødte

Der er en utrolig kontrast mellem det danske og det tyske indfødsretssystem, siger tysk-danske Thomas Borchert.

Internationalt 29. nov. 2022 kl. 09.10

Jesper Thobo-Carlsen

Journalist

Da Thomas Borchert i 2018 søgte dansk statsborgerskab, blev han chokeret over det system, han mødte.

»De danske regler er designet til, at så få som muligt skal have statsborgerskab«, konkluderer han.

I 35 år havde den tyske journalist boet og arbejdet i Danmark som korrespondent for tyske medier – aktuelt avisen Frankfurter Rundschau. Nu tog han initiativ til organisationen Fair Statsborgerskab, der arbejder for at få ændret de danske regler. I disse dage bevæger hans gamle og hans nye hjemland sig endnu længere væk fra hinanden i det spørgsmål.

Den tyske regerings socialdemokratiske indenrigsminister, Nancy Faeser, planlægger en gennemgribende reform af indfødsretten, der skal gøre det hurtigere for udenlandske statsborgere i Tyskland at få statsborgerskab, fra det gældende krav om otte års ophold til et udgangspunkt på fem år med mulighed for, at særligt integrerede kan søge efter tre år. Unge, der er vokset op i landet, skal kunne få dobbelt statsborgerskab. Ældre indvandrere skal slippe for visse sprogkrav.

»Det er et meget kraftigt signal om, at bureaukratiet indretter sig efter, hvordan virkeligheden er«, siger Thomas Borchert.

Den tyske grundtanke er ifølge journalisten, at statsborgerskab skal være et incitament til at integrere sig og ikke bare »en nådegave«.

»Det afgørende er, at folk er velkomne som nye statsborgere og bliver opmuntret«, siger han.

Tysklands kansler, Olaf Scholz, bruger sine erfaringer som borgmester i Hamburg som forbillede, når han i en video på Twitter argumenterer for »bedre regler for de gode kvinder og mænd«, der ofte igennem årtier har hjulpet Tysklands økonomi. Han genkalder sig »rørende« ceremonier, hvor han sammen med nye statsborgere har sunget den tyske nationalsang.

Thomas Borchert forklarer, at Hamburg under Scholz ansatte rådgivere til at guide folk gennem den bureaukratiske jungle.

»Det er jo en utrolig kontrast til det danske system. Jeg har i min ansøgningsperiode over 2 1/2 år aldrig fået et venligt ord på skrift. Det er der ingen, der gør. Du har fra A til Z en følelse af, at du ikke er ønsket«, siger Thomas Borchert.

Han placerer startskuddet ved valget i 2001, da Venstres Anders Fogh Rasmussen blev statsminister.

»Indfødsretten har jo været politiseret siden 2001, hvor Fogh trådte til, og de blev på en eller anden måde enige om, at det skulle være Dansk Folkepartis legeplads«, siger Thomas Borchert.

Strammerkapløbet har ført til symbolpolitiske meldinger om håndtryk og »gakgak-regler«, mener han.

I mellemtiden har han selv fået tildelt dansk statsborgerskab. Selv om han ifølge eget udsagn ikke opfyldte opholdskravene, fordi han rejste for meget med sit arbejde og besøgte sin syge mor i Tyskland.

»Men når man hedder Thomas og ikke Mustafa, går det lettere«, siger Thomas Borchert.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s