politisk sprog

Om Inger Støjbergs “Vi skal dræne sumpen”: En gammel metafor med hæslig historie

Posted on

30.11.2020 kl. 07:00

Støjberg og Trump har begge lånt af Goebbels

»Vi vil dræne den jødisk-bolsjevistiske sump i den fortabte hovedsted Berlin,« skrev Hitlers propagandaminister, Joseph Goebbels, lige efter magtovertagelsen i 1933. Det er som selvforsvar måske lidt kortsigtet af Inger Støjberg, når hun forsvarer sit genbrug af »vi dræner sumpen« med, at den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan også flittigt havde benyttet sig af formuleringen. Fordi det skulle lyde lidt mindre fy, end at hun havde copy-pasted ordvalg i sit angreb på »Mette Frederiksens magtarrogance« fra valgtaberen og overdemagogen Donald Trump, som også hendes partivenner i Venstre afskyr.

Ikke bare for sprognørder gemmer sig en spændende historie bag det her. Til grund ligger et fransk ordsprog med ukendt oprindelse fra det 19. århundrede: Quand on veut dessécher un marais, on ne fait pas en voter les grenouilles. (Den, som vil dræne sumpen, skal ikke lade frøerne afstemme.)

I 1894 brugte den socialdemokratiske rigsdagsmand Bruno Schönlank ordsproget i et dundrende angreb mod det tyske postvæsens fejlbarligheder. Det lød dengang og i dag enormt catchy, holdt sit indtog i det politiske sprog og gik i den overhovedet ikke charmerende forenkling sin sejrsgang hos alverdens politikere.

Ære, hvem æren skyldes. Ingen har sørget så konsekvent, originalt og succesrigt for spredningen af dette sprogbillede som Goebbels. Politikere efter ham, som ved det, holder ikke mindst derfor fingrene fra sætningen med sumpen, som skal drænes. Altså dem med både historisk viden og ansvarsbevidsthed.