Udlændingeministeren, „Komiske Inger“ Støjberg, har ærligt gjort sig fortjent til sit øgenavn. På samme måde, som amerikanske raketter fløj om ørerne på den legendarisk optimistiske propagandachef Ali i Bagdad og dementerede hans glade budskaber, har tusind flygtninge fra Syrien – til fods i nødsporet på danske motorveje – nu lagt Støjbergs og den danske regerings „suveræn nationale“ afskærmningspolitik, i graven.

Flygtningene ankom til  Rødbyhavn til trods for, at regeringen samme dag havde indrykket skræmme-annoncer i libanesiske aviser. Her oplyste annoncerne eventuelle flygtninge om, at den danske regering for nylig har skåret pengeydelserne til asylansøgere ned til omkring det halve. Underforstået: Flygt et andet sted hen.

„Verden vil opfatte denne annonce som det danske svar på billedet af den døde dreng på stranden“, sagde chefen for PR-agenturet „Mensch“, Frederik Preisler, trist i radioen. Annoncen kom i aviserne mandag morgen. Samme dag rapporterede tolderne fra Rødby, at færgen var fyldt med flygtninge fra Syrien. Hvad skulle man gøre?

Fremmedfjendske paroler

Støjberg reagerede refleksmæssigt, som danske politikere de sidste 15 år har gjort igen og igen i deres jagt på valgstemmer. Senest under juni valgkampen:  Luk grænsen, lynindgreb, mere kontrol. Allerede da flygtningetallene fra krigen i Syrien begyndte at stige i 2014, gjorde Støjberg opmærksom på, at de fleste var „ressourcestærke“, med penge til menneskesmuglerne. Skulle man støtte den slags mennesker?

Mens flygtningene vandrede langs sydmotorvejen, gjorde Lars Løkke Rasmussen de nyankomne til en sag for statsministeren selv og bragte sin minister til tavshed. Han var pludselig blevet en varm tilhænger af en fælles EU-løsning på flygtningeproblemet. Man måtte se i øjnene, at „virkeligheden har overhalet os“, Han ville kunne se sig selv i spejlet, sagde han.

Ugen forinden havde Løkke hos kansler Merkel ret bestemt afvist, at Danmark kunne være med til en forpligtende EU-fordeling i henhold til flygtningekvoter. Valgkampen er ikke glemt. Dengang prøvede Lars Løkke Rasmussen at overhale DF højre om ved igen og igen at love færre asylansøgere i Danmark. Det løfte ville han gerne måles på.

Efter de tusind syreres ankomst til Danmark prøver han nu at gå i spagat mellem den selvskabte stemning i sit eget land og nabolandene Sverige og Tyskland med en mere human og åben indstilling til flygtninge. Det er et interessant spagat. Løkke forklarede, at han over weekenden havde tilbudt Merkel at overtage 100 syrere fra Tyskland. Ingen skrivefejl: Hundrede ville være fair i relation til begge landes størrelse, mente statsministeren. Men tilbuddet gjaldt for øvrigt ikke mere med de mange nye flygtninge i Rødby.

Hovedparten af dem ønskede at komme videre til Sverige, hvor man forventer op til 100.000 asylansøgere i år.

Statsminister Stefan Löfven bekræftede, før sit eget besøg hos Merkel, at Sverige agter at holde sin ”topplacering” som modtageland sammen med Tyskland. I København håner mainstream-medierne og de fleste politikere Lövfen og hans meningsfæller som naive idioter, slappere, halal-hippier og anførere af en horde lemminger, som ikke vil deres eget bedste.

Politikerne i København havde en stille forhåbning om, at man diskret kunne vinke de syriske flygtninge igennem Danmark til Sverige. Den løsning blev spidst afvist af justitsdepartementet i Stockholm: „Danmark er et rigt land med mulighed for at tage hånd om flygtningene“.

Borgere hjælper flygtninge

Der er en forbavsende stor afstand mellem populistisk retorik og den praktiske hverdag i Danmark. Det oplevede man endnu en gang, da de mange flygtninge ankom til Rødby. Lolland-borgmesteren Holger Schou Rasmussen betegnede den praktiske hjælp fra befolkningen som overvældende. På hovedbanegården i København kunne man se papskilte med: ”I er velkommne her. Men vi kan også sejle jer over til Sverige. ”

(Teksten er på tysk i en lidt længere version offentliggjort i den landsdækkende tyske avis “Frankfurter Rundschau”