Jeg er et eksempel på grotesk vilkårlighed ved tildeling af dansk statsborgerskab

Læserbrev
Aarhus-professor besøger forældre i Bremen for ofte: Vi er ramt af vilkårlig forskelsbehandling
“Min vantro over galskaben i reglerne om “opholdsafbrydelser” var en af de ting, der satte mig i gang med initiativet til foreningen”, skriver Thomas Borchert.
26.10.25
Thomas Borchert, København S, dansk statsborger siden 2021 og journalist
Efter 13 år i Aarhus har den tyskfødte professor Eric Hillebrand fået at vide, at han ikke kan blive dansker foreløbig. I “Forskerforum” 26. september læste jeg Udlændinge- og Integrationsministeriets begrundelse for at afvise hans ansøgning om dansk statsborgerskab. Det affødte en mærkelig blanding af latter, deja-vu og oprørthed.
Professoren havde for ofte vendt Danmark ryggen. Han havde i ansøgningen, som krævet, opregnet alle sine udlandsrejser (videnskabskongresser, besøg hos forældrene i Bremen og ferie) gennem de sidste 12 år og var kommet op på 743 dage. Det betyder, at han ligger over den øvre grænse, der er fastsat til sammenlagt ét års “opholdsafbrydelser” gennem de seneste ni år.
I et moderne Danmark i en globaliseret verden er den regel til grin. Det siger sig selv. Medmindre man udtrykkeligt ønsker at forhindre højt kvalificerede medarbejdere i at slå sig permanent ned i vores kongerige og sætte børn i verden her. I “Forskerforum” forklarer Hillebrand selv: “Der står i jobbeskrivelsen, at det forventes, at man deltager i international udveksling. Jeg har kolleger, der jævnligt tager halve års forskningsophold. Så det hører med”.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Mit deja-vu som tyskfødt gik til min egen ansøgning om dansk statsborgerskab, hvor jeg også skulle redegøre for alle udlandsophold gennem 12 år. Et bizart herkulesarbejde. Jeg kom op på 138 poster med mange arbejdsrelaterede rejser til de nordiske lande som udenrigskorrespondent, besøg hos min mor på hendes plejehjem i Hannover og familieferier. Præcis som min landsmand i Aarhus opfyldte jeg samtlige andre krav.
Nu kommer der to markante forskelle: Med mine 954 dages ”opholdsafbrydelser” havnede jeg langt over Hillebrands 743. Alligevel fik jeg i 2021 uden videre det grønne “statsborgerretsbevis” udleveret. Jeg var lige så overrasket, som Eric Hillebrand blev over sin afvisning.
At sådan en fuldstændig vilkårlig forskelsbehandling i forhold til statsborgerskab ikke er en enlig svale, kan jeg bevidne som medstifter af foreningen Fair Statsborgerskab. Min vantro over galskaben i reglerne om “opholdsafbrydelser” var en af de ting, der satte mig i gang med initiativet til foreningen.
I årene, der fulgte, har jeg i min kontakt med mange strandede ansøgere forstået, at den forskelsbehandling, som vi to fra Tyskland har oplevet, kun er toppen af et kæmpe isbjerg. De groteske regler rammer ikke mindst og meget hårdere unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark med udenlandske forældre.
Fra og med 2021 siger de gældende regler, at de ved ansøgning om statsborgerskab efter det fyldte 18. år skal kunne dokumentere tre et halvt års fuldtidsbeskæftigelse i de forudgående fire år. Også for studerende ved Aarhus Universitet gælder denne forhindring for efterkommere af indvandrere, der har gennemført danske uddannelser med stor flid og succes.
Forhindringen rammer for eksempel den medicinstuderende eller studerende inden for Eric Hillebrands fagområde “tidsserieøkonometri”, hvis forældre var kommet til Danmark fra Vietnam, Syrien, Libanon eller andre steder. Disse unge mennesker, der har valgt at tage en uddannelse frem for ufaglært arbejde, kan umuligt opfylde kravet om tre et halvt års fuldtidsbeskæftigelse inden deres 30-års fødselsdag.
Reglerne belønner andre unge, der vælger at forlade skolen som 16-årige for at arbejde i ufaglærte jobs i mere end 30 timer om ugen. De kan nemlig godt leve op til beskæftigelseskravet. Er det smart i et videnssamfund, der skriger på veluddannet arbejdskraft?
Godt nok kan Folketingets indfødsretsudvalg dispensere fra beskæftigelseskravet, men mange ansøgere få også her afslag. De fleste partier opfører desuden aktuelt et kapløb i modsat retning: Hvem kan i den kommende valgkamp præsentere de vildeste idéer til nye forhindringer? Kun fantasien sætter grænser.