Om min start som dansk statsborger

Posted on

Vi finder os ikke i det formørkede vanvid

af Thomas Borchert 12.6.21

Den 20. april skulle jeg have mit statsborgerskab bekræftet ved en ceremoni i København. Jeg meldte afbud, ikke fordi jeg som de fleste tyskere har det lidt svært med datoen, Hitlers fødselsdag. Jeg var bare for langt væk den dag.

Det føltes enormt godt efter modtagelsen af statsborgerretsbeviset, forsynet med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes autograf, at kunne logge ind på borgerforslag.dk uden at blive afvist. Her tæller min stemme nu for et forslag, som Folketinget skal tage stilling til, hvis det opnår 50.000 underskrifter. Begejstringen over at have ret til at deltage i den demokratiske proces – efter mange år i et skønt land – var så stor, at jeg straks overvejede selv at stille et borgerforslag: ”Forbyd nye regler for tildeling af statsborgerskabet med tilbagevirkende kraft.“

Kun et par dage før min ”indfødsret” blev til virkelighed, var rigtig mange ansøgere blevet udelukket fra fællesskabet efter den metode, som man kunne forvente af en ussel despotstat. Ikke af et skønt land, der værner om de demokratiske traditioner. Ansøgere blev pludselig med tilbagevirkende kraft (op til 13 måneder) underlagt skærpede krav om bl.a. fuldtidsbeskæftigelse.

Staten, her i gestalt af socialdemokraten Tesfaye og aftalepartierne V, K og LA, sagde ud af det blå noget i denne stil: »Vi har med tilbagevirkende kraft fordoblet prisen på dit nye hus og ser, at købet nu overstiger, hvad du kan præstere. Du kan ikke flytte ind i huset.« Som om politikerne sætter en ære i at gøre tildelingen af statsborgerskab så modbydelig og ydmygende som overhovedet muligt. Vi, der er så heldige, at vi er sluppet igennem nåleøjet, grubler med Groucho Marx i baghovedet: Vil jeg virkelig være med i en klub, der optager et medlem som mig? Men ikke min ven med de samme forudsætninger og bare en lidt senere ansøgningsdato?

Jeg lavede en omvendt Groucho Marx. De allerfleste kandidater til statsborgerskab har ivrigt studeret Udlændingeministeriets forberedelsesmateriale til indfødsretsprøven. Her får vi at vide, at »i Danmark er der tradition for, at politikerne inddrager foreninger og interesseorganisationer i de politiske beslutninger«. Den køber jeg!

Som reaktion på de utroligt negative oplevelser under ansøgningsprocessen har jeg i 2020 sammen med ligesindede startet foreningen Fair Statsborgerskab. Den står for kravet om en anstændig og retfærdig behandling af alle ansøgere. Lige så vigtig i foreningsarbejdet er gensidig praktisk hjælp gennem den krævende og langtrukne ansøgningsproces med hele tiden skiftende, svært gennemskuelige og mere og mere uoverkommelige fordringer. Eksempelvis det nye krav om at have haft et fuldtidsjob i tre et halvt af de seneste fire år. Det er som i 1800-tallet, da stemmeretten var afhængig af fast ejendom og formue. Tænk, at en socialdemokrat som Tesfaye kan gå med til den opdeling af vores samfund, som hans politiske forfædre fra Louis Pio til Anker Jørgensen har bekæmpet med krav på lige rettigheder for alle.

Da den nye indfødsretsaftale blev offentliggjort den 20. april, troede jeg derfor ikke mine egne øjne. Den indeholdt desuden en racistisk inddeling af (i øvrigt godkendte) ansøgere i ønskede og ikkeønskede nationaliteter. Med socialdemokratisk velsignelse! Den 20. april skulle jeg egentlig få mit statsborgerskab bekræftet ved en grundlovsceremoni i København. Jeg meldte afbud og udskød til næste mulighed, ikke fordi jeg som de fleste tyskere har det lidt svært med datoen, Hitlers fødselsdag. Jeg var bare for langt væk den dag.

Jeg vil huske den 20. april for det chok, indfødsretsaftalen udløste: at det er muligt i dagens Danmark. Men også fordi den trods alt satte noget opmuntrende i gang. Statsborgerskabsreglerne var også i 2015 og 2018 blevet skærpet med tilbagevirkende kraft, men uden at det havde vakt særlig opmærksomhed. Tesfayes forgænger, Inger Støjberg, kunne 9/5 2018 i Information uanfægtet forkynde: »Lige præcis tildelingen af dansk statsborgerskab er et område, hvor vi kan gøre stort set, som vi vil.« De tider er måske forbi, hvilket de seneste ugers massive protester antyder.

Siden de nye regler kom, er medlemstallet i Fair Statsborgerskab mere end fordoblet og nærmer sig nu de 400. Foreningen får mange utålmodige og stridsparate henvendelser fra indvandrede såvel som i Danmark fødte borgere i fællesskab: Vi finder os ikke mere i dette formørkede vanvid.

På Christiansborg er der nu i det mindste signaleret beredskab til justeringer af visse regler med tilbagevirkende kraft. Tesfaye kvitterede for protesterne ved at sige ja tak til foreningens indbydelse til et online-folkemøde om den nye indfødsretsaftale den 17. juni.

One thought on “Om min start som dansk statsborger

    bohomicha said:
    June 14, 2021 at 9:15 am

    du kunne har kaldt artiklen; “Hitlers fødselsdagsgave 2021 af den danske (national)socialdemokrati”
    godt skrevet!

    mvh Micha

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s